Kunsten at Mestre

Essensen af god ledelse

Hendt som pdf:

Invitationen som pdf

Find også kurset på:

Facebook

LinkedIn

Målgruppe: selvstændige

Varighed: 3 dage

Deltagere: 12 - 22

Bliv kontaktet

Book et møde

Book mig til et uforpligtende møde og find ud af, om kurset er noget for dig.

Fra ide og drøm til biks og business

- et weekendkursus for iværksættere.

Hvad får nogle forretninger til at blomstre og andre til at visne og dø?

Vær med til at afdække mystikken, og få det gode købmandskab og det mytiske iværksættergen ind under huden.

Introduktion

Så hvad er det, der skaber succes som selvstændig?

Det er tydeligvis andet og mere end blot gode faglige evner. Din faglighed er selvfølgelig ikke af vejen, men for dem, der virkelig får alt, hvad de rører til at blomstre, er der også nogle helt andre faktorer på spil. Noget som måske ligefrem overskygger de faglige evner, og som kan gøre dem mindre vigtige.

Det er evner, som hjælper dig fra ideen og drømmen til biks og business.

Vi kan hjælpe dig med at puste liv i netop disse evner, hjælpe dem til at vokse og gro og sende dig godt på vej mod en forretning i blomst.

Start din udvikling mod grønnere fingre som iværksætter omgivet af ro, fordybelse, refleksion og smuk natur.

Vi er sikre på at sende dig hjem med noget, der batter. Derfor giver vi dig også fuld tilfredshed eller pengene tilbage.

Indhold

På kurset arbejder vi med følgende temaer:

  • Kortlæggelse af iværksættergenet - hvad handler det om?
  • Drømmen - hvad er din drøm, hvad sigter du efter?
  • Map the gap - hvad har du allerede af kvaliteter, og hvad skal der til?
  • Minimalistisk business - hvor skal du starte, og hvad skal du sælge?
  • Dit iværksættergen og vejen frem.

Udbytte

Du kommer hjem med noget, der minder om et zenminimalistisk perspektiv på din biks. Med andre ord skærer vi helt ind til benet og hjælper dig til at opdage, hvad kernen i din forretning er, og hvordan du kan nøjes med at starte der.

Derudover kommer du hjem med forankring, commitment, retning, klarhed, power og fokus.

Alt sammen noget, der hjælper dig til at holde næsen i sporet mod dine drømme.

Du får også rig mulighed for at udvide dit netværk, og vi hjælper dig til at bygge nogle stærke alliancer, der støtter op om dit fokus og retning, også når du er kommet hjem, og hverdagen har taget over.

Målgruppe

Selvstændige og folk, som tænker på at tage springet som iværksætter.

Rammer

Kurset foregår på Samsø fra fredag d. 3. til søndag d. 5. september 2010.

Vi starter fredag kl. 13, hvor vi serverer en god frokost, og slutter igen efter frokost søndag kl. 14.

Kurset afholdes i de dejlige stemningsfyldte omgivelser i Mellem-rummet på Samsø.

Der er plads til 22 deltagere, og kurset afvikles med minimum 12.

Økonomi

Kurset, kost og logi får du for kun 4.950 kr. eksl. moms.

Er du blandt de første 10, der melder sig på kurset, får du 10% rabat, og tilmelder du dig sammen med en eller flere andre, får I hver især yderligere 10% i rabat.

Så spring til tasterne og meld dig til allerede i dag.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en mail til nicolai@kunsten-at-mestre.dk og indbetale kursusafgift med moms på konto nr. 7630 1015806 (konto i Handelsbanken).

Din tilmelding er gældende, fra vi modtager pengene, hvorefter vi sender dig en bekræftelse og en faktura til regnskabet.

Sidste frist for tilmelding er fredag d. 20. august.

Underviserne

Kurset ledes af Nicolai Elberling og Peder Villadsen. To kyndige mænd, der begge er selvstændige og både har dybde og kraft.

Nicolai leder virksomheden Kunsten at Mestre og arbejder med udvikling af ledelse, arbejdskultur og organisationer. En af hans store passioner handler om at skabe de helt små perspektivskift, som kan ændre hele verdenen for hans kursister og kunder.

Nicolai udbreder ledelsesperspektiver som ledelse uden magt, ledelse til selvledelse, sidelæns ledelse og ledelse af markedet.

Han er gift og far til 3 på 2, 7 og 10 år.

Peder er ejer af virksomhederne AttitudeChange og Mellem-Rummet.

Han har mere end 20 års erhvervserfaring bag sig, bl.a indenfor strategisk salg og marketing, ledelse og teams. Han er oprindelig uddannet landmand og har haft en international jobkarriere i en amerikansk biotekvirksomhed og gennemført en intern MBA-uddannelse på Michael Smurfit Business College, University Dublin.

I dag fokuserer Peder på bæredygtig ledelse og balancen af menneskelige ressourcer i sin rolle som selvstændig erhvervskonsulent, coach og facilitator.

Peder bor på Østerbro og er far til fire piger på 5, 9, 12 og 15.

Kunsten at Mestre
CVR-nr.: 29 74 25 02
Gammel Mønt 19A, 3. sal
1117 København K.
M: 29 82 28 77
E: nicolai@kunsten-at-mestre.dk